Selvtest

Du kan altid få tid samme dag til test for enten urinvejsinfektion eller kønssygdomme.

Husk altid at aftale, hvordan du får svar på din prøve.

Læs mere nedenfor.

Test for urinvejsinfektion

Hvis du har symptomer på urinvejsinfektion, kan du kontakte klinikken og få tid samme dag. Efter analyse af din urinprøve, kan vi opstarte nødvendig behandling.

Test for kønssygdomme

Ønsker du selvtest for klamydia, er du velkommen uden tidsbestilling alle hverdage ml. kl. 8:00-12:00. Det er dog vigtigt, du melder din ankomst hos sekretæren og scanner dit sygesikringskort.

Mænd
For mænd er prøven en urinprøve, og man må ikke have tisset de sidste to timer før prøveaflæggelse. 

Kvinder
For kvinder er prøven en selvpodning fra skeden med en vatpind. Denne kan kun laves, hvis du ikke har symptomer. Hvis du har symptomer, skal du booke en tid til konsultation. 

OBS: Der kan gå op til 21 dage efter potentiel smitte, før bakterien kan påvises i testen.